lørdag den 25. december 2010

Snart slut.. ♥

Året er ved at være forbi.. Jeg er igang med et indlæg som forklare hele mit år 2010, jeg ved dog ikke om det når op før nytår.. Men være tålmodig :)

søndag den 19. december 2010

Bag person, hviler tankerne..

Mine tanker kredser rundt i mit hoved for tiden. Jeg kan slet ikke styre dem, vent, det er faktisk ikke helt sandt. Jeg har det over fantastisk irl. Jeg har en kæreste, som har ændret mit liv, han har gjort mig til en gladere person, alle de triste tanker jeg før gik med er stille og roligt forduftet efter jeg har fundet ham, det er som om, at, at han har fuldendt mig, han var den person jeg manglede i mit liv. Han har fået mig mere væk fra computeren, hvilket er dejligt, jeg kan undgå at være på næsten en hel dag og jeg savner det ikke. Det er fantastisk, jeg føler mig ikke mere afhængig af det.

Men så er der url, gsm. Jeg glider væk fra det og fra de mennesker jeg kender derfra, den eneste jeg sådan reelt stadig har kontakt til er Katrine. Jeg føler jeg glider væk fra Mona, det er ikke det samme mere, hun har ændret sig, ellers er det mig? Men jeg skriver aldrig med hende mere, noget jeg gerne vil have lavet om, men stadig, måske er det ved at være slut med mig og gSm? Jeg er stoppet som moderator, jeg kunne ikke klare det det mærkelige er, at jeg slet ikke savner det. Jeg har tid til at spille igen, noget jeg ikke havde da jeg var det. Jeg overvejer nogle gange at fjerne alle mine veninder derpå, men kan ikke rigtig få mig selv til det. Når mit medlemskab stopper, stopper jeg måske også, jeg er ikke helt sikker, men det er virkelig fristende at sige fuck til det hele, fjerne alt den kontakt jeg har med mit url liv og bare leve mit irl liv, gSm har fyldt alt for meget de sidste par år. Det skal snart være slut. Jeg er sikker på, det er gSms skyld at jeg havde det skidt sidste efterår, jeg ved godt det er latterligt at give skylden til en hjemmeside, men gSm har bare påvirket mig alt for meget, mere end nogen eller noget andet. Det skal være slut.

lørdag den 11. december 2010

Døden

Jeg tæller ikke ligefrem mine døde
Notere mig bare at tallet stiger støt
Men hvad er døde tal
Med sprældøde venner

Jeg har ikke noget imod de døde
Nogle af mine bedste venner er døde
Det påfaldende er blot deres
usvækkede livskraft
modsat adskillige nulevende som er
mere døde end levende
jeg kender flere uafdøde
som keder mig til døde
mens de rigtig døde
de professionelle
har det med at gå igen
på uventede tidspunkter
blander sig i alt
sætter skub i en kedelig samtale
får syrener til at blomstre midt i vinteren
kalder vreden frem under en blodfattig TV-reklame
får en til at læse den bog igen
som man ellers havde svoret aldrig
at ville læse mere
minder en om at Limfjorden er til
at man har oplevet ufattelige nordlys
At regn kan smage forskelligt...

- Benny Andersen
-----------------------------------------------

Tag med en tur til døden'
Der færdes ingen drømme her
I rummet uden vægge
Der ligger badet i mørke
som ikke er mørke men bare en tilstand
Uden form og temperatur
Ingenting er koldt
Og ingen ting er varmt.
Tag med en tr til døden -
Her får man aldrig mareridt
Og ingen rejser trækker lysende baner
Gennem mørket som ikke er mørke,
For hvorfor skulle man rejse
Når alting er ens
Og dimension er et tomt begreb.
Tag med en tur til døden
Glem alt om hvad du var og ville
Her er ingen syner
Og ingen til at elske
Eller flænse dig med kys

- Micheal Strunge

søndag den 5. december 2010

Vinter ♥

Vinteren er kommet til Danmark og har ramt os hårdt.
Det er rigtig koldt, der ligger meget sne. Nogle hader det, men jeg elsker sne!

Jeg var sammen med mine veninder her fredag-lørdag. Fredag aften så vi filmen "Den lille havfrue" og spiste æbleskiver, da vi stod op lørdag tog vi ud og kælkede og kastede med sne, gud det var sjovt... Vi opførte os som nogle på like 7 xD Men det var fantastisk.

I det hele taget gør julen mig bare glad, der er Pyrus. Jeg vil kæmpe for at se ALLE afsnittene :p Tihi :D

Men altså ja XD
Oh, right. Jeg har redigeret nogle af de billeder jeg tog i onsdags :)
Here you go:

mandag den 29. november 2010

Godnat

Klokken er lidt over midnat. Jeg burde gå i seng, jeg har lige lavet en engelsk aflevering, men jeg er faktisk ikke særlig træt. Jeg ved slet ikke hvordan jeg har det for tiden. Det er som om at når jeg er i skolen, sammen med Christian eller bare skriver med Christian, så er jeg glad, sådan oprigtigt glad, når jeg så er alene så falder det hele sammen. Det er ikke det samme, det er forkert. Det er ikke mig. Jeg er den glade Olivia, men hvorfor kan jeg ikke være hende hele tiden?!.. Det er svært.

Nu vil jeg gå i seng.

fredag den 26. november 2010

Vinter eventyr og jul


Når man kigger ud for tiden, er det som at kigge ud i et eventyrligt vinter landskab. Jeg bliver i godt humør af det og kan let lade mine tanker flyve til en drømme verden, hvor alt er perfekt. Jeg kommer mest af alt til at tænke på Narnia, dette landskab hvor alt er levende og rart. Det er svært at forestille sig at skulle have det trist når man kigger ud. Fordi det hele bare er så rent og fint. Et fint hvidt tæppe, der forsigtigt at lagt ud over Danmark. Det er fantastisk, uvirkeligt, eventyrligt. Det ser så perfekt ud.
Jeg ved ikke med alle andre, men på grund af alt sneen så er jeg kommet i julehumør. Mine veninder og jeg har allerede besluttet at vi skal julehygge snart ud og kælke, bage småkager, se disney film - Alt det der hører sammen med jul. Jeg kan ikke vente, men derimod har jeg også et problem.. Jeg aner ikke hvad jeg skal ønske mig i julegave /:

onsdag den 24. november 2010

Det er min sandhed

Jeg skrev det her i går, da jeg var på vej hjem i toget.

Jeg sidder og kigger ud af vinduet. Jeg sidder for mig selv i toget, på vej hjem. Jeg vil ikke hjem, men det blev jeg nød til. Jeg kan jo ikke træne? Hvor jeg hader det. Hvorfor lige mig? Jeg har det fantastisk, men åbenbart skal der være et eller andet galt? Jeg kan ikke bare være helt lykkelig? Hvorfor er livet så uretfærdigt? Hvorfor? Hvorfor? Hvorfor? Men er der nogle som har svaret? Nej. Det er altid bare.. Fordi.. Ingen kan forklare det for mig, så jeg må bare leve i uvisheden. Fortjener jeg ikke en forklaring? Er det hele bare min egen skyld? Er det virkelig det? Jeg har så mange spørgsmål, som jeg aldrig får svaret på. Lort. Det hele er bare… lort. Nej, det er faktisk ikke sandt. Jeg har Christian, har jeg brug for andet end ham? Ja. Jeg har brug for håndbolden, men hvorfor? Gang på gang kommer jeg til skade, så lige når jeg tror jeg er skadefri, så skal jeg da lige brække noget eller overbelaste noget. Hvorfor har jeg så brug for det? Fordi.. Skal det også bare være mit svar? Fordi.. Nej. Jeg har brug for håndbolden FORDI den holder mig i live, det reddede mit liv sidste efterår, uden den ville jeg ikke være mig. Uden håndbolden ville jeg være fed. Uden håndbolden ville jeg være deprimeret. Håndbolden er mit liv, jeg bliver nød til at indse det. Uanset hvad, vil håndbold altid være mit liv. Håndbold er en del af min personlighed. Jeg elsker min kæreste, så ufattelig meget, men… Håndbold giver mig en følelse af frihed. Jeg tror ikke mange forstår hvordan jeg har det, men det er sandheden. Det er min sandhed.