Jeg gik ud af gymnasiet i sommers. Det har været de bedste tre år af mit liv, hvis jeg kunne, ville jeg gøre det hele igen! Afleveringerne, de sene timer, lærerne, eksamenerne, men mest af alt vennerne, det sociale. Det var bare noget omkring det hele. Åh, jeg savner det!
Efter jeg var blevet student, brugte jeg 3 uger i USA med min mor og søster. NYC, Washington, Boston, Niagra Falls.. 3000 miles, fantastisk. argh, jeg elsker USA. Håber på at komme til at bo derovre på et tidspunkt, bare midlertidigt, man har vel lov til at drømme!!
Så er vi nået til efter sommerferien. Jeg er startet på universitetet. Jeg læser IT & sundhed. Det lyder som en sjov og lidt mærkelig kombination ja, men det er meget spændende. Jeg har mødt et par rigtig søde piger, som jeg bare virkelig klinger godt sammen med. Men det er også hårdt, ved egentlig ikke om jeg består semestret, men nu får vi se..
Og det sidste der er sket i mit liv? Jeg er single, jeg slog op med min kæreste her for lidt over en uge siden. Vi har været sammen i tre år, så det føles rigtig mærkeligt.. Det er jo bare fra den ene dag til den anden... vi var kærester og nu er vi ingenting. Jeg ville lyve hvis jeg sagde jeg ikke savner ham, men på den anden side, savner jeg ham ikke som jeg burde, jeg går ikke hele tiden og tænker på ham, der kommer bare nogle øjeblikke, som det jeg har nu (fordi jeg var så dum at tjekke, hvem hans top snaps var, fordi der har jeg altid ligget øverst, den er jeg så slet ikke på mere). Hvor det nærmest bare slår mig, at vi er ikke sammen mere, at jeg lige har brugt hele min gymnasiumtid, tre år, på en som nu bare er en jeg plejede at være tæt, rigtig tæt, med. Det her citat beskriver det egentlig meget godt, bortset fra jeg egentlig ikke har set ham efterfølgende endnu. Men jeg ved det har været det rigtige at gøre, for selvom jeg savner ham, så elsker jeg ham ikke som jeg gjorde for 3-5 måneder siden og det bliver ikke lavet om. Måske savner jeg egentlig bare idéen om ham, om en kæreste, den tryghed det er, at have en kæreste og sådan en person, som er der for en, uanset hvad. For at det ikke bliver en længere rumble, stopper jeg her.
