torsdag den 5. december 2013

Wauw

Ved slet ikke hvor jeg skal begynde...
Jeg gik ud af gymnasiet i sommers. Det har været de bedste tre år af mit liv, hvis jeg kunne, ville jeg gøre det hele igen! Afleveringerne, de sene timer, lærerne, eksamenerne, men mest af alt vennerne, det sociale. Det var bare noget omkring det hele. Åh, jeg savner det!

Efter jeg var blevet student, brugte jeg 3 uger i USA med min mor og søster. NYC, Washington, Boston, Niagra Falls.. 3000 miles, fantastisk. argh, jeg elsker USA. Håber på at komme til at bo derovre på et tidspunkt, bare midlertidigt, man har vel lov til at drømme!!

Så er vi nået til efter sommerferien. Jeg er startet på universitetet. Jeg læser IT & sundhed. Det lyder som en sjov og lidt mærkelig kombination ja, men det er meget spændende. Jeg har mødt et par rigtig søde piger, som jeg bare virkelig klinger godt sammen med. Men det er også hårdt, ved egentlig ikke om jeg består semestret, men nu får vi se..


Og det sidste der er sket i mit liv? Jeg er single, jeg slog op med min kæreste her for lidt over en uge siden. Vi har været sammen i tre år, så det føles rigtig mærkeligt.. Det er jo bare fra den ene dag til den anden... vi var kærester og nu er vi ingenting. Jeg ville lyve hvis jeg sagde jeg ikke savner ham, men på den anden side, savner jeg ham ikke som jeg burde, jeg går ikke hele tiden og tænker på ham, der kommer bare nogle øjeblikke, som det jeg har nu (fordi jeg var så dum at tjekke, hvem hans top snaps var, fordi der har jeg altid ligget øverst, den er jeg så slet ikke på mere). Hvor det nærmest bare slår mig, at vi er ikke sammen mere, at jeg lige har brugt hele min gymnasiumtid, tre år, på en som nu bare er en jeg plejede at være tæt, rigtig tæt, med. Det her citat beskriver det egentlig meget godt, bortset fra jeg egentlig ikke har set ham efterfølgende endnu. Men jeg ved det har været det rigtige at gøre, for selvom jeg savner ham, så elsker jeg ham ikke som jeg gjorde for 3-5 måneder siden og det bliver ikke lavet om. Måske savner jeg egentlig bare idéen om ham, om en kæreste, den tryghed det er, at have en kæreste og sådan en person, som er der for en, uanset hvad. For at det ikke bliver en længere rumble, stopper jeg her.

søndag den 17. februar 2013

Vinterferie!!

Har fået vinterferie! Det er virkelig skønt, men Christian er taget en uge på ski. Skrev en sød besked til ham før han tog afsted fredag morgen, men han har ikke svaret.. Håber han har en god undskyldning, ellers kan det hurtigt blive slut. Synes virkelig det er ledt af ham og rigtig unfair.. Men nu må vi se, måske han havde en god grund.. Men nevertheless savner jeg ham, håber på en måde han også savner mig.. Han er afsted med en masse fra hans klasse, men en af de der piger kan jeg virkelig ikke fordrage, men de er ok venner, så det jo fedt.. Prøver ikke at tænke for meget over det, men føler mig lidt trådt på når han ikke svarede på min egentlig meget søde besked om at jeg ville savne ham og elsker ham :/ Heldigvis har jeg Diana! Haha. Den pige har reddet min vinterferie, har lige tilbragt weekenden med hende, vi var i byen fredag, lavede intet lørdag og har været ude og spise med et par andre veninder i dag søndag, skønt! I morgen skal vi ud og købe ny iPhone til hende og ind og være publikum på et nyt underholdningsshow på tv2!
Ellers skal jeg egentlig bare træne i ferien, Christian kommer hjem søndag, så nu får vi se om han skriver når han er kommet hjem...