Wauw

Ved slet ikke hvor jeg skal begynde...
Jeg gik ud af gymnasiet i sommers. Det har været de bedste tre år af mit liv, hvis jeg kunne, ville jeg gøre det hele igen! Afleveringerne, de sene timer, lærerne, eksamenerne, men mest af alt vennerne, det sociale. Det var bare noget omkring det hele. Åh, jeg savner det!

Efter jeg var blevet student, brugte jeg 3 uger i USA med min mor og søster. NYC, Washington, Boston, Niagra Falls.. 3000 miles, fantastisk. argh, jeg elsker USA. Håber på at komme til at bo derovre på et tidspunkt, bare midlertidigt, man har vel lov til at drømme!!

Så er vi nået til efter sommerferien. Jeg er startet på universitetet. Jeg læser IT & sundhed. Det lyder som en sjov og lidt mærkelig kombination ja, men det er meget spændende. Jeg har mødt et par rigtig søde piger, som jeg bare virkelig klinger godt sammen med. Men det er også hårdt, ved egentlig ikke om jeg består semestret, men nu får vi se..

Og det sidste der er sket i mit liv? Jeg er single, jeg slog op med min kæreste her for lidt over en uge siden. Vi har været sammen i tre år, så det føles rigtig mærkeligt.. Det er jo bare fra den ene dag til den anden... vi var kærester og nu er vi ingenting. Jeg ville lyve hvis jeg sagde jeg ikke savner ham, men på den anden side, savner jeg ham ikke som jeg burde, jeg går ikke hele tiden og tænker på ham, der kommer bare nogle øjeblikke, som det jeg har nu (fordi jeg var så dum at tjekke, hvem hans top snaps var, fordi der har jeg altid ligget øverst, den er jeg så slet ikke på mere). Hvor det nærmest bare slår mig, at vi er ikke sammen mere, at jeg lige har brugt hele min gymnasiumtid, tre år, på en som nu bare er en jeg plejede at være tæt, rigtig tæt, med. Det her citat beskriver det egentlig meget godt, bortset fra jeg egentlig ikke har set ham efterfølgende endnu. Men jeg ved det har været det rigtige at gøre, for selvom jeg savner ham, så elsker jeg ham ikke som jeg gjorde for 3-5 måneder siden og det bliver ikke lavet om. Måske savner jeg egentlig bare idéen om ham, om en kæreste, den tryghed det er, at have en kæreste og sådan en person, som er der for en, uanset hvad. For at det ikke bliver en længere rumble, stopper jeg her.

Vinterferie!!

Har fået vinterferie! Det er virkelig skønt, men Christian er taget en uge på ski. Skrev en sød besked til ham før han tog afsted fredag morgen, men han har ikke svaret.. Håber han har en god undskyldning, ellers kan det hurtigt blive slut. Synes virkelig det er ledt af ham og rigtig unfair.. Men nu må vi se, måske han havde en god grund.. Men nevertheless savner jeg ham, håber på en måde han også savner mig.. Han er afsted med en masse fra hans klasse, men en af de der piger kan jeg virkelig ikke fordrage, men de er ok venner, så det jo fedt.. Prøver ikke at tænke for meget over det, men føler mig lidt trådt på når han ikke svarede på min egentlig meget søde besked om at jeg ville savne ham og elsker ham :/ Heldigvis har jeg Diana! Haha. Den pige har reddet min vinterferie, har lige tilbragt weekenden med hende, vi var i byen fredag, lavede intet lørdag og har været ude og spise med et par andre veninder i dag søndag, skønt! I morgen skal vi ud og købe ny iPhone til hende og ind og være publikum på et nyt underholdningsshow på tv2!
Ellers skal jeg egentlig bare træne i ferien, Christian kommer hjem søndag, så nu får vi se om han skriver når han er kommet hjem...

Når en drøm føles virkelig.

Jeg havde en drøm her i nat, det var ikke som sådan et mareridt, men det føles sådan.
Da jeg vågnede var det første jeg tænkte "Det kunne ske virkeligt". Det skræmmer mig, at jeg kunne tro det. Den handlede nemlig om at Christian var mig eller skulle til at være mig utro. For et år siden ville jeg have sagt "Det kunne han aldrig finde på", men eftersom han kyssede en for et år siden, da vi var kærester og der var en som kyssede ham her for en måneds tid siden, ved jeg det ikke. Oven på den dårlige drøm har han også lige droppet vores aftale i morgen og så tror han det er pludselig er okay fordi vi så tager ud og spiser mandag i stedet. Så ved ikke lige hvordan den står til mellem os, da vi skiltes i dag var det lidt, well, ikke med en sød tone. Tror bare det har været en dårlig "Christian"-dag, med drømmen og en aflyst aftale. Men ved så heller ikke hvordan det skal gøres godt igen, orker ikke det igen er mig der skal tage initiativ.
Mmmh, når, kan ikke bekymre mig om det nu, alt skal nok blive fint, I know :)

Far og søster ♥ R.I.P

Det er snart 15 år siden min far døde, jeg har endnu ikke været nede ved han og min søsters gravsten på kirkegården, men tror jeg cykler der hen i morgen, tror jeg har brug for det, jeg savner ham lige nu og selvom jeg egentlig aldrig rigtig kendte min søster savner jeg også hende. Ved ikke lige hvad der er sket her til aften, men tror jeg vil have godt af det.


Til noget andet, Christian har været ude og drikke sig (undskyld ordet) fucking fuld her til aften.. Ved ikke hvad det er, men han har det ikke godt for tiden, han er hele tiden lidt irritabel. Jeg konfronterede ham med det, efter han havde været rimelig strid over for mig, men han sagde han ikke vidste hvorfor, så det må jeg jo tro på, men uheldigvis tror jeg at det er hvad der ligesom får ham til at ville drikke sig fuldstændig i hegnet.. Det er anden gang han gør det inden for 3 dage. Jeg ved ikke hvad jeg kan sige til ham, jeg ved ikke hvordan jeg kan hjælpe ham, når han ikke engang selv ved det. Det gør mig trist at han ikke er glad, det får mig til at tænke om det er mig, om jeg har trigget et eller andet inde i ham, som gør ham irritabel. Jeg skal nok se ham i morgen, efter træning bliver det nok, regner ikke med at han er i live før sent og jeg slukker min telefon når jeg tager ud til min søster og far. Men ja, bortset fra den lille ting, så går tingene faktisk udmærket, mit skoleliv er perfekt, bortset fra karaktererne selvfølgelig. Håndbold kunne godt gå bedre, jeg bliver ved med at få af vide at jeg er for uselvisk, at jeg skal gå på nogle flere chancer selv, men er bange for at jeg ikke score.. oh well, må jeg vel arbejde på...

Det var alt for nu. Bye

3 måneder

Det er utroligt hvor meget der kan ske på 3 måneder. Det er faktisk over 3 måneder siden jeg skrev herinde, hvorfor ved jeg egentlig ikke. Alt har bare været fantastisk. Jeg har en fantastisk kæreste, nogle fantastiske veninder, en fantastisk klasse, ja, faktisk har jeg bare et fantastisk liv for tiden. Jeg er så glad og ved faktisk ikke hvornår jeg sidst har været så glad. Jeg håber I alle kommer til at føle den glæde jeg føler! Jeg sender positiv energi ud til jer alle!!!

Den eneste ene?

Findes det virkelig? Er der virkelig en person som man er forud bestemt man skal ende med? Jeg ved det ikke. Jeg spurgte Christian, han troede ikke på det. Og jeg ved ikke, måske har han ret, måske er der virkelig ikke en "eneste ene", men ville det et eller andet sted ikke være fantastisk hvis man vidste der var en derude som bare ventede på at finde dig, der glæder sig til at møde dig? Men samtidig.. Tænk hvis du så aldrig møder den person og du resten af livet så vil gå og være ulykkelig? Hvilket liv ville det være? Men måske findes der ikke kun én sand kærlighed, hvem ved? I hvert fald kan man ikke gå og lade et måske styre ens liv. Man skal elske når man får chancen, nyde livet og være lykkelig. For det fortjener man, det fortjener alle. Jeg ved at selvom den eneste ene er der ude et sted, vil jeg ikke vente på ham, for hvis jeg aldrig møder ham, vil jeg ikke spilde en livstid på at sørge over det. Jeg vil være glad og lykkelig. Og hvem ved måske er det Christian, måske ikke. Men uanset hvad, vil jeg nyde den tid jeg får med ham

Hvad skal man tro?

Hvad skal man tro efter så lang tid hvor man ikke betød noget og bare var en ven? Hvordan kan det være at han lige pludselig faldt for mig igen? Jeg er bange for at falde pladask for ham igen.. Det var svært at komme over ham første gang, men at skulle igennem de samme følelser igen. Det vil jeg simpelthen ikke kunne klare, men han virker oprigtig omkring det, at han virkelig er begyndt at falde for mig, som han var i dag og som nogle ting han har lovet mig. Men det irriterer mig stadig grænseløst at han ikke vil svare på hvorfor jeg ikke kan være i deres Camp på Roskilde. Jeg vil så gerne med, men har ikke nogen Camp og derfor står det til jeg ikke skal med. Jeg kunne have været med mit hold i Itaæien, men fordi jeg regnede med at skulle på Roskilde sagde jeg nej. Det fortryder jeg virkelig meget pt. For jeg kan jo alligevel ikke komme med fordi jeg fucking ikke har nogen Camp. Så ved ikke rigtig hvordan jeg skal beskrive mit liv pt. besværligt, indviklet, op og ned. Så er der jo også lige min eksamen. Kemi... Seriøst? Det er bare det sidste fag jeg ville trække, så det er jo nega awesome, men har lavet en aftale med en veninde, så forhåbentlig dumper jeg ikke. Og så bestod jeg fysik!! Det lyder åndssvagt at sige, men et 02 i fysik for mig er godt når jeg har fået 00 hele året! Så ja, bare en lille Update på det hele :)