mandag den 29. november 2010

Godnat

Klokken er lidt over midnat. Jeg burde gå i seng, jeg har lige lavet en engelsk aflevering, men jeg er faktisk ikke særlig træt. Jeg ved slet ikke hvordan jeg har det for tiden. Det er som om at når jeg er i skolen, sammen med Christian eller bare skriver med Christian, så er jeg glad, sådan oprigtigt glad, når jeg så er alene så falder det hele sammen. Det er ikke det samme, det er forkert. Det er ikke mig. Jeg er den glade Olivia, men hvorfor kan jeg ikke være hende hele tiden?!.. Det er svært.

Nu vil jeg gå i seng.

fredag den 26. november 2010

Vinter eventyr og jul


Når man kigger ud for tiden, er det som at kigge ud i et eventyrligt vinter landskab. Jeg bliver i godt humør af det og kan let lade mine tanker flyve til en drømme verden, hvor alt er perfekt. Jeg kommer mest af alt til at tænke på Narnia, dette landskab hvor alt er levende og rart. Det er svært at forestille sig at skulle have det trist når man kigger ud. Fordi det hele bare er så rent og fint. Et fint hvidt tæppe, der forsigtigt at lagt ud over Danmark. Det er fantastisk, uvirkeligt, eventyrligt. Det ser så perfekt ud.
Jeg ved ikke med alle andre, men på grund af alt sneen så er jeg kommet i julehumør. Mine veninder og jeg har allerede besluttet at vi skal julehygge snart ud og kælke, bage småkager, se disney film - Alt det der hører sammen med jul. Jeg kan ikke vente, men derimod har jeg også et problem.. Jeg aner ikke hvad jeg skal ønske mig i julegave /:

onsdag den 24. november 2010

Det er min sandhed

Jeg skrev det her i går, da jeg var på vej hjem i toget.

Jeg sidder og kigger ud af vinduet. Jeg sidder for mig selv i toget, på vej hjem. Jeg vil ikke hjem, men det blev jeg nød til. Jeg kan jo ikke træne? Hvor jeg hader det. Hvorfor lige mig? Jeg har det fantastisk, men åbenbart skal der være et eller andet galt? Jeg kan ikke bare være helt lykkelig? Hvorfor er livet så uretfærdigt? Hvorfor? Hvorfor? Hvorfor? Men er der nogle som har svaret? Nej. Det er altid bare.. Fordi.. Ingen kan forklare det for mig, så jeg må bare leve i uvisheden. Fortjener jeg ikke en forklaring? Er det hele bare min egen skyld? Er det virkelig det? Jeg har så mange spørgsmål, som jeg aldrig får svaret på. Lort. Det hele er bare… lort. Nej, det er faktisk ikke sandt. Jeg har Christian, har jeg brug for andet end ham? Ja. Jeg har brug for håndbolden, men hvorfor? Gang på gang kommer jeg til skade, så lige når jeg tror jeg er skadefri, så skal jeg da lige brække noget eller overbelaste noget. Hvorfor har jeg så brug for det? Fordi.. Skal det også bare være mit svar? Fordi.. Nej. Jeg har brug for håndbolden FORDI den holder mig i live, det reddede mit liv sidste efterår, uden den ville jeg ikke være mig. Uden håndbolden ville jeg være fed. Uden håndbolden ville jeg være deprimeret. Håndbolden er mit liv, jeg bliver nød til at indse det. Uanset hvad, vil håndbold altid være mit liv. Håndbold er en del af min personlighed. Jeg elsker min kæreste, så ufattelig meget, men… Håndbold giver mig en følelse af frihed. Jeg tror ikke mange forstår hvordan jeg har det, men det er sandheden. Det er min sandhed.