Når en drøm føles virkelig.

Jeg havde en drøm her i nat, det var ikke som sådan et mareridt, men det føles sådan.
Da jeg vågnede var det første jeg tænkte "Det kunne ske virkeligt". Det skræmmer mig, at jeg kunne tro det. Den handlede nemlig om at Christian var mig eller skulle til at være mig utro. For et år siden ville jeg have sagt "Det kunne han aldrig finde på", men eftersom han kyssede en for et år siden, da vi var kærester og der var en som kyssede ham her for en måneds tid siden, ved jeg det ikke. Oven på den dårlige drøm har han også lige droppet vores aftale i morgen og så tror han det er pludselig er okay fordi vi så tager ud og spiser mandag i stedet. Så ved ikke lige hvordan den står til mellem os, da vi skiltes i dag var det lidt, well, ikke med en sød tone. Tror bare det har været en dårlig "Christian"-dag, med drømmen og en aflyst aftale. Men ved så heller ikke hvordan det skal gøres godt igen, orker ikke det igen er mig der skal tage initiativ.
Mmmh, når, kan ikke bekymre mig om det nu, alt skal nok blive fint, I know :)

Far og søster ♥ R.I.P

Det er snart 15 år siden min far døde, jeg har endnu ikke været nede ved han og min søsters gravsten på kirkegården, men tror jeg cykler der hen i morgen, tror jeg har brug for det, jeg savner ham lige nu og selvom jeg egentlig aldrig rigtig kendte min søster savner jeg også hende. Ved ikke lige hvad der er sket her til aften, men tror jeg vil have godt af det.


Til noget andet, Christian har været ude og drikke sig (undskyld ordet) fucking fuld her til aften.. Ved ikke hvad det er, men han har det ikke godt for tiden, han er hele tiden lidt irritabel. Jeg konfronterede ham med det, efter han havde været rimelig strid over for mig, men han sagde han ikke vidste hvorfor, så det må jeg jo tro på, men uheldigvis tror jeg at det er hvad der ligesom får ham til at ville drikke sig fuldstændig i hegnet.. Det er anden gang han gør det inden for 3 dage. Jeg ved ikke hvad jeg kan sige til ham, jeg ved ikke hvordan jeg kan hjælpe ham, når han ikke engang selv ved det. Det gør mig trist at han ikke er glad, det får mig til at tænke om det er mig, om jeg har trigget et eller andet inde i ham, som gør ham irritabel. Jeg skal nok se ham i morgen, efter træning bliver det nok, regner ikke med at han er i live før sent og jeg slukker min telefon når jeg tager ud til min søster og far. Men ja, bortset fra den lille ting, så går tingene faktisk udmærket, mit skoleliv er perfekt, bortset fra karaktererne selvfølgelig. Håndbold kunne godt gå bedre, jeg bliver ved med at få af vide at jeg er for uselvisk, at jeg skal gå på nogle flere chancer selv, men er bange for at jeg ikke score.. oh well, må jeg vel arbejde på...

Det var alt for nu. Bye