Jeg ville ønske han lige nu sad med armene omkring mig. Jeg ville ønske han i nat ville ligge ved min side under min dobbeltdyne og nusse mit hår. Hvorfor skal det hele gøre så ondt? Hvorfor må jeg ikke bare være hans? Hvorfor kan han ikke bare være min? Hvad gjorde jeg, så hans følelser åbenbart forsvandt?
Men samtidig.. Hvornår kommer det tidspunkt hvor det bliver lettere? Hvor det bliver nemmere at tænke, uden han er i min tanker konstant? Hvornår lader jeg være med at drømme om ham? Hvornår kan jeg tage mig mod og gå hen til deres bord, og bare lade være med at se på ham? Hvornår stopper lysten til bare at kramme ham? Kysse ham? Hvornår stopper denne afhængighed? Hvornår kan jeg vise ham hvad jeg har skrevet? Hvorfor er jeg bange for det? For det jeg har skrevet er jo sandt. Det er mine følelser. Men vil han kunne klare det? For jeg tror ikke det er sundt. Det gør i hvert fald intet godt. Jeg føler mig tom.. Giv mig din kærlighed og hel mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar