Den eneste ene?

Findes det virkelig? Er der virkelig en person som man er forud bestemt man skal ende med? Jeg ved det ikke. Jeg spurgte Christian, han troede ikke på det. Og jeg ved ikke, måske har han ret, måske er der virkelig ikke en "eneste ene", men ville det et eller andet sted ikke være fantastisk hvis man vidste der var en derude som bare ventede på at finde dig, der glæder sig til at møde dig? Men samtidig.. Tænk hvis du så aldrig møder den person og du resten af livet så vil gå og være ulykkelig? Hvilket liv ville det være? Men måske findes der ikke kun én sand kærlighed, hvem ved? I hvert fald kan man ikke gå og lade et måske styre ens liv. Man skal elske når man får chancen, nyde livet og være lykkelig. For det fortjener man, det fortjener alle. Jeg ved at selvom den eneste ene er der ude et sted, vil jeg ikke vente på ham, for hvis jeg aldrig møder ham, vil jeg ikke spilde en livstid på at sørge over det. Jeg vil være glad og lykkelig. Og hvem ved måske er det Christian, måske ikke. Men uanset hvad, vil jeg nyde den tid jeg får med ham